Rassum & Budtz: diverse tekst (poesi) 1. del

Og det var i de dage

- Og det var i de dage at Gudrun Göcker gjorde sig til avls over egengrøden: Oh, jeg griber i egen grød, udbrød hun, og da hun således havde grebet i egengrøden, udgød hun indtil flere tons Klæg Grå Grød, altimens hun ivrigt gurglede i Bassemands Øko-soda.
Oh, jeg beriger mit land med den mest hjerteskærende delikate grågrød,
udbrød hun mellem gurgl 7 og gurgl 9.
(Hun efterlod sin udgydning på en hel halv landsdel som hedder Jylland, og som derfor med rette kan kaldes ét ælte).
- Så det var en rigtig gyder, denne frøken Göcker.

Gravmøllemanden

Da den selvkloge Öbel Ups-Gert Hamilton Hess var på besøg hos Agnete Merete Bjalksholm ville hun byde på noget af det brune lune.
Hun udbrød: “Men jeg har hverken sukker eller fløde til det brune lune. Nu er det igen forsvundet i alle blindgyderne i køkkenet.” I et haletudse-hektisk tempo styrtede hun hen til telefonen for at ringe til Gravmøllemanden. Gravmøllemanden meddelte frk. Bjalksholm at hun skulle ringe til Gudrun Göcker, da frk. Göcker jo er ekspert i gydning. Heldigvis var frk. Göcker hjemme da frk. Bjalksholm ringede, og kunne fortælle at hun var gået i kvartalsfirspring med sig selv, og hun kunne således gyde uafbrudt.
Selv samme formiddag kom Gudrun og udgød sin klæge grå grød i køkkenets blindgyder. Mens hun sad og gød fik hun øje på den mest vidunderlige persille som hr. Hamilton Hess havde haft med ved en tidligere lejlighed. Gudrun kunne ikke styre det. Hun måtte pille. Altimens hun gjorde pilning over persillen kom frk. Bjalksholm ud i køkkenet, “Nix pille ved den persiske persille!” kom det uforvarende ud af hendes pludrings-agregat.

(Those were the she´s...)

Et mudringsbrus

Über-Über-Über Knagelhaber var aldrig så sandelig hisset til tugt. Laredo Laredo tag dog fra. Det var den salig kæntrings-mobile som Ups-Gert endelig havde stedt til hvile. Så smukt det var, så smukt, bag min udsynsprotese dannedes fugt. The Army Of Arbejdere spillede op til bisættelsesbrus og Ups-Gert selv, det lille skarnstyende, var opslugt i en über-rus. Kæntrings-mobilen døde af gråt hår og blev således del af den sødeste samhørigheds-grød. Oh, Knagelhaber, må Den Store Bukkebruse forblive i Wupperthal, så Göcker, Göcker og Göcker og Upper-Gokke kan udhulke et evigt mudringsbrus.

En slags for viderekomne

Julemanden Ra-Ta-Ta og Repræsentantinden ville gerne have et fåret lam sammen. Derfor kom De Tre Bukkebruser og forkyndte at de måtte gøre sig til avls under stjernen. Og således skete det den følgende dag at Repræsentantinden gjorde gydning over Grundtrunten Gudrun Göcker. Oh, jeg griber i egen grød, råbte Repræsentantinden. Og da hun således havde grebet i egengrøden, udgød hun hele to lam, og en til, og en halv kalv, og samtidig skulle hun dog også gøre pissedet.
Så fra den dag af, eller på, skulle Den Hellige Grundgrød være velforvaret. Så de gik til Den Kværbiske Ambassade for at få hændelsen oversat, men det kunne ikke lade sig gøre, for det hele var sket på Højkværbisk.